FAQ

Spørgsmål og svar

Få svar på ofte stillede spørgsmål hos Nymark & Fogh Teknik ApS.

Er Aluminium mere bæredygtigt end stål?

JA: Aluminiumsrestprodukter kan genanvendes (uden kvalitetstab) med det formål at skabe en bæredygtig produktion. Omsmeltning – i stedet for nyproduktion – af aluminium betyder, at energiforbruget højest er 5 procent af det oprindelige og udslippet af drivhusgasser reduceres med 95 procent. Aluminium findes, og har altid gjort det, naturligt i vores omgivelser – så alt liv er tilpasset et miljø, hvor det er en naturlig bestanddel. Næst efter ilt og silicium er aluminium det mest almindelige stof i jordskorpen. Aluminium giver derfor ingen sundhedsskadelige effekter.

Hvordan er korrosionsbestandigheden ved aluminium? – og ruster aluminium?

Rustfrit stål kan efter noget tid begynde at danne misfarvninger, hvis det bliver udsat for ”hårdt miljø” som vand og luft. Det gør det, fordi det ikke findes i en ”naturlig form”, som aluminium gør. Stål som metal nedbrydes over tid, og det skaber korrosion. Aluminium har en utrolig lang levetid og kan behandles til at være 100% korrosionsbestandig. Derudover leder det elektricitet og varme utrolig godt.   

Udendørsprodukter er oplagte at have i aluminium, især i de danske vejrforhold, da kuldepåvirkning kun gør det stærkere. Stål derimod mister sejheden, når det bliver udsat for kulde.

Når aluminium reagerer med luftens ilt, dannes der et meget tyndt oxidlag på kun få hundrededele µm (1 µm er 1 tusindedel millimeter). Laget er tæt og giver en særdeles god korrosionsbeskyttelse. Hvis oxidlaget bliver beskadiget, gendannes det spontant. I neutrale samt stærkt sure og basiske miljøer er korrosionsbestandigheden ved aluminium særdeles høj.

Hvordan overfladebehandles og rengøres aluminium?

Overfladebehandling kan gøres ved en eloxeringsproces. Med aluminium kan der skabes meget stærke samt korrosionsbestandige overflader. Dette giver desuden en mulighed for, at man blandt andet kan tilbyde et varierende farvevalg. Det kan godt betale sig at investere i slidstærke og modstandsdygtige materialer og overfladebehandlinger for at beskytte produktet.

Ved anodisering (iltning) forbedres overfladens kvalitet generelt. Ved mekanisk behandling (slibning, børstning og/eller polering) før anodiseringen kan man opnå en perfekt overfladeklasse. Derudover er aluminium yderst vedligeholdelsesvenligt.

Når du har et aluminiumsprodukt derhjemme skal profilerne rengøres med neutrale rengøringsmidler, og ved hårdt tilsmudsede profiler anvendes opløsningsmidler. Brug ALDRIG alkalier, da aluminiumsprofiler er overfølsomme over for dette. Brug heller ikke slibemidler, skrubning og skuresvampe på materialet.

Hvordan bearbejder man aluminium?

Det gør man via CNC-maskiner. Maskinerne fungerer således, at man på en måde ”skræller” metallet af, hvilket efterlader en del rester. Disse rester genanvendes med det formål at skabe en bæredygtig produktion. Allerede når en aluminiumsprofil konstrueres, kan man designe en form, som minimerer efterarbejdet. Materialets gode formbarhed giver som regel konkurrencedygtige værktøjsomkostninger. Ved skærende bearbejdning kan man opnå betydeligt højere skærehastigheder end i stål.

Aluminium er utrolig formbart, og man kan fræse, svejse, bukke, bore og dreje i det. Det gør, at man skabe et unikt design med flotte mønstre. Materialet er meget formbart med uanede muligheder for at udnytte geometrien. Aluminium er nemt at bearbejde – og energiforbruget ved det er forholdsvist lavt.

Selve bearbejdningen kan foregå såvel før som efter overfladebehandlingen. Kravene til produktet afgør, hvad man vælger.

Bearbejdningsmetoderne inddeles efter formgivningsmetoden i: spåntagende, skærende og plastiske. Ved spåntagende bearbejdning skærer, borer, drejer og fræser man i materialet. Ved skærende klipper/stanser man i materialet, og ved den plastiske bearbejdning bukker man materiale ved at rulle, strække, presse eller trække det.

Er aluminium en billigere løsning end stål? – og er det hurtigere at fremstille?

JA: Ved spåntagende bearbejdning (dreje/fræse) er aluminium en betydelig billigere løsning. Bearbejdningsomkostningerne i forhold til stål er lave, og produktionstempoet er højt takket være høje skærehastigheder og dermed høj fremstillingshastighed. 

Det er lettere at bearbejde aluminium i forhold til stål. Det kan bearbejdes med CNC fræsning, CNC drejning, og det svejses og formes nemt. Derfor vil leveringstiden af aluminiumsprodukter også være hurtigere. Materialet er desuden utrolig montagevenligt, da det vejer en tredjedel af, hvad stål gør.

Ved anodisering (iltning) forbedres overfladens kvalitet generelt. Ved mekanisk behandling (slibning, børstning og/eller polering) før anodiseringen kan man opnå en perfekt overfladeklasse. Derudover er aluminium yderst vedligeholdelsesvenligt.

Når du har et aluminiumsprodukt derhjemme skal profilerne rengøres med neutrale rengøringsmidler, og ved hårdt tilsmudsede profiler anvendes opløsningsmidler. Brug ALDRIG alkalier, da aluminiumsprofiler er overfølsomme over for dette. Brug heller ikke slibemidler, skrubning og skuresvampe på materialet.

Aluminium - Et af vores kerneområder

"VIDEN OG FLEKSIBILITET ER VORES STYRKE" "PERSONLIG BETJENING OG SPARRING MED VORES KUNDER OG SAMARBEJDSPARTNERE PRIORITERES HØJT.."

Nymark & Fogh Teknik ApS

Kontakt os

Har du spørgsmål eller er du interesseret i et uforpligtende tilbud? Tøv ikke med at kontakte os i dag – vi står klar med kompetent vejledning og rådgivning, så du kan nå i mål med dit projekt.