Gældende fra februar 2022

Enhver leverance fra Nymark & Fogh Teknik ApS, CVR-NR. 31591864 (i det følgende benævnt Nymark & Fogh) sker i henhold til disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser (november 2022) såfremt andet ikke er aftalt skriftligt. Disse salgs- & leveringsbetingelser anses som accepteret ved accept af tilbud. Kundens angivelse af særlige vilkår i udbudsmateriale, ordre m.v. anses ikke som fravigelse af nedenstående vilkår, medmindre Nymark & Fogh skriftligt har accepteret disse.

 

 1. Tilbud og ordreindgåelse

1.1 Tilbud afgivet af Nymark & Fogh er gældende 30 dage fra tilbudsdato, medmindre andet er angivet. Efter udløbsdato kan tilbuddet kun betragtes som værende vejledende. Tilbud kan dog til enhver tid tilbagekaldes, såfremt det endnu ikke er accepteret af Kunden.

1.2 Produktionsudstyr, tegninger og lignende, der indgår i grundlaget for et tilbud eller en fremstillingsproces, er altid at betragte som Nymark & Foghs` ejendom. Det nævnte materiale må ikke uden Nymark & Foghs` forudgående skriftlige samtykke af Kunden anvendes til andet end installering, drift og vedligehold af det solgte. Materialet må under ingen omstændigheder kopieres eller overdrages til tredjemand, uden at dette forudgående er skriftligt godkendt af Nymark & Fogh.

 

 2. Ordremodtagelse og bekræftelse

2.1 Bindende ordrer er først indgået, når Nymark & Foghs` skriftlige ordrebekræftelse er afgivet.

2.2 I tilfælde af uoverensstemmelse mellem tilbud og ordrebekræftelse er Nymark & Foghs’ ordrebekræftelse gældende.

 

 3. Levering

3.1 Levering sker EXW (Incoterms 2020). Enhver forsendelse sker for Kundens regning og risiko, medmindre andet fremgår af den af Nymark & Foghs` fremsendte ordrebekræftelse. Nymark & Fogh er berettiget til at lade en af Nymark & Fogh valgt underleverandør forestå produktionen helt eller delvist.

3.2 I tilfælde hvor Nymark & Fogh ikke kan levere rettidigt som følge af forhold, der må bedømmes som force majeure, optøjer, borgerlige uroligheder, regeringsindgreb, ildsvåde, strejke, lockout eller forsinkede leverancer fra underleverandører, udskydes leveringstiden. Nymark & Fogh skal i disse tilfælde meddele, hvornår levering kan forventes at finde sted eller Nymark & Fogh kan vælge at annullere ordren

3.3 Er det ved ordreafgivelse aftalt, at Kunden selv afhenter leverancen og kan Kunden ikke gennemføre afhentningen på det aftalte tidspunkt, sørger Nymark & Fogh for, at leverancen opbevares for Kundens regning og risiko.

3.4 Såfremt Kunden ved færdigmeldingen af leverancen ikke ser sig i stand til at modtage leverancen, sørger Nymark & Fogh for, at leverancen opbevares for Kundens regning og risiko. Nymark & Fogh vil dog fakturere Kunden for leverancen ved færdigmelding.

3.5 I tilfælde af forsinkelse har Nymark & Fogh ikke ansvar for indirekte tab, eksempelvis tabt fortjeneste, driftstab, følgeskade eller omkostninger.

3.6 Nymark & Fogh har ret til at over- eller underlevere med op til +/- 10% på stk.-tal, medmindre andet fremgår af den af Nymark & Fogh fremsendte ordrebekræftelse.

 

 4. Pris og betaling

4.1 Medmindre andet fremgår, er alle priser oplyst af Nymark & Fogh i danske kroner ekskl. moms og andre offentlige afgifter.

4.2 Nymark & Fogh er berettiget til at afvise indgåelse af aftale om levering på kredit, såfremt fordringen ikke kan kreditforsikres.

4.3 Emballage i form af EUR-paller og pallerammer leveret af Nymark & Fogh krediteres

Kunden, når returneret frit leveret Nymark & Foghs` adresse.

4.4 Medmindre andet fremgår af ordrebekræftelsen eller tilbud, er den angivne pris ekskl. evt. emballage.

4.5 Betalingsbetingelserne er netto kontant +14 dage efter fakturadato, medmindre andet er aftalt. Ved for sen betaling tillægges rente 2% pr. påbegyndt måned fra forfaldsdato. Ved for sen betaling er Nymark & Fogh berettiget til at beregne sig et rykkergebyr på 100 kr. for hver skriftlig rykning.

4.6 Fakturaer med ordreværdi på under DKK. 800,- ekskl. moms tillægges et ekspeditionsgebyr på DKK. 400,- ekskl. Moms

4.7 Alle fakturaer tillægges et administrationsgebyr på 95kr samt et miljøtillæg på 49 kr. medmindre andet er aftalt.

 

 5. Ejendomsret

5.1 Nymark & Fogh forbeholder sig ejendomsretten til enhver leverance indtil fuld betaling er sket.

 

 6. Ansvar for mangler

6.1 Kunden har pligt til at undersøge leverancen, så snart det er muligt og senest 3 arbejdsdage fra levering. Enhver fejl eller mangel, der kunne konstateres ved en sådan undersøgelse, skal reklameres skriftligt senest 5 arbejdsdage efter leverancens modtagelse for at kunne komme i betragtning.

6.2 I tilfælde af fejl eller mangler er Nymark & Fogh berettiget og forpligtet til at afhjælpe disse, ved efter Nymark & Foghs valg at, foretage reparation eller udskiftning. Eventuelle fejl og mangler berettiger ikke Kunden til afslag i prisen, erstatning og/eller ophævelse af aftalen.

6.3 Anerkender Nymark & Fogh at der foreligger en fejl eller mangel, skal Kunden returnere det mangelfulde til Nymark & Fogh. Leverancen skal emballeres samt forsendes på en sådan måde, at den ikke udsættes for transportskader af nogen art. Beskadiges leverancen som følge af mangelfuld emballering eller indpakning, fortaber Kunden sin ret til mangelindsigelse.

6.4 Udover ovenstående bærer Nymark & Fogh intet ansvar for mangler. Dette gælder således ethvert tab, manglen måtte forårsage, herunder driftstab, tabt arbejdsfortjeneste og andre indirekte tab og omkostninger.

6.5 Nymark & Fogh hæfter ikke for fejl eller mangler, der kan henføres til, at Kunden selv tilvejebringer materiale eller andet til leverancen.

 

7. Produktansvar

7.1 For produktansvar gælder de til enhver tid gældende regler i produktansvarsloven, medmindre andet fremgår af disse salgs- og leveringsbetingelser eller parternes aftale i øvrigt.

7.2 Nymark & Foghs` ansvar er begrænset til omlevering. Nymark & Fogh er aldrig ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste, følgeskader, avancetab eller andet indirekte tab eller omkostninger.

7.3 Nymark & Fogh er ikke ansvarlig for skade forvoldt af leverancen

a) fast ejendom eller løsøre, som indtræder, mens leverancen er i Kundens besiddelse eller videresolgt til tredjepart,

b) på produkter, der er fremstillet af Kunden eller på produkter, hvori disse indgår, eller for skadefast ejendom eller løsøre, som disse produkter som følge af det solgte forårsager.

7.4 Kunden skal holde Nymark & Fogh skadesløs i den udstrækning Nymark & Fogh pålægges ansvar over for tredjepart for sådan skade eller sådant tab, som Nymark & Fogh ovenfor har begrænset sit ansvar.

7.5 Hvis tredjepart fremsætter krav mod Nymark & Fogh er kunden pligtig at lade sig sagsøge ved samme domstol, som behandler erstatningskravet mod Nymark & Fogh.

 

8. Lovvalg og værneting

8.1 I enhver tvist med udgangspunkt i en leverance fra Nymark & Fogh, hvor disse salgs- og leveringsbetingelser er gældende, forpligter parterne sig til gennem forligsforhandlinger at løse sagen. Uløselige tvister vedrørende leverancen, eller tvister som udspringer af leverancen, afgøres ved retten i Århus efter Dansk Ret. I tilfælde af begæring om syn og skøn skal der udpeges en syns- og skønsmand af retten i Århus.

 

9. Fortrolighed

9.1 Der må ikke viderebringes eller bruges eller kunne sætte andre i stand til at bruge Nymark & Foghs oplys­ninger omkring opgaven eller projektet uanset art, som ikke er offentligt tilgængelige.

9.2 Der må ikke på utilbørlig måde tilskaffes kendskab eller rådighed over Nymark & Foghs fortrolige oplysninger som beskrevet i pkt. 9.1. Der skal omgås og opbevare oplysningerne forsvarligt for at undgå, at de utilsigtet kommer til andres kendskab.

9.3 Der forpligtes at pkt. 9.1-9.2 gælder under denne samhandel og uden tidsbegrænsning efter samhandlens ophør uanset årsagen til ophøret.